Tårnet

I hjertet af Øer Maritime Ferieby ligger Tårnpladsen og midt på den ligger Tårnet, der er flere meter højt og ligger til fri benyttelse for alle gæster. Udnyt den høje position som afslutning på din aften gåtur, og fang et 360 graders udsyn af Øer Maritime Havn med udsigt til både Kattegat og det flotte landskab, der indhegner Øer Maritime Ferieby.

Når du står ved Tårnet, får du virkelig en fornemmelse af den vandby, Øer er. Det bliver her tydeligt hvad Moltkes vision var. Han ville have folk ud i boliger, hvor vand er et element, som virkelig giver kvalitet til boligen, og når man står ved Tårnet og kigger ud over havnen, er man ikke i tvivl om at den vision Moltke havde, er lykkedes.